Det pædagogiske måltid
I Børnely ser vi måltidet som en pædagogisk aktivitet. Måltidet er for os et tidspunkt på dagen hvor samtale og nærvær er i højsædet. Måltidet giver mulighed for, at børnene udvikler sig indenfor de sociale og personlige kompetencer. Vi mener også, at måltid er med til at skabe en god samtale kultur, derfor støtter og guider den voksne den gode samtale, hvor der øves turtagning og hvor barnet får lov til at tale færdigt. Dette giver alle børn mulighed for, at blive set og hørt.
Morgenmad i Børnely
Hver dag serverer vi morgenmad bestående af cornflakes, havregryn, rosiner og økologisk mælk. Nogle gange vil der også være hjemmebagte boller. Morgenmaden spises i fællesrummet eller på en stue sammen med de andre børn og den voksen som har åbnet børnehaven. Morgenmaden serveres fra kl. 6.00-7.30.
Madpakker i Børnely
Til formiddagsmad og frokost spiser vi af madpakker, derfor skal jeres barn skal have 1-2 madpakker med. Enten en stor madpakke med mad både til formiddag og frokost eller 1 madkasse til hvert måltid, samt en drikkedunk med vand. Vi anbefaler en sund og nærende madpakke, som mætter og giver energi hele dagen. derfor skal der helt ikke for mange sukkerholdige snacks med, da de bare er tomme kalorier. Se inspiration og gode råd på sundhedsstyrelsens hjemmeside
Frugtordning i Børnely
I Børnely er alle børn med i en forældrebetalt frugtordning. Det betyder, at Børnely står for at servere frugt om eftermiddagen. Ud over frugt vil der også blive serveret fx. rugbrød, boller, risengrød, bål mad, og andre lækkerier. Frugten serveres hverdag ca. kl. 14.00.